Valg af ny folketingskandidat - mød kandidaterne

Taastrup-kredsen skal have ny folketingskandidat.
Urafstemningen er i gang

Første afstemningsperioden løber fra den 7. til 22. september 2020.

Du kan møde kandidaterne til et Debatmøde
15. september kl. 19.30  

Her kan du som medlem i Taastrupkredsen (Albertslund og Høje-Taastrup) høre kandidaterne fortælle og diskutere, inden du sætter krydset ved din foretrukne kandidat.

Du har to muligheder for at deltage i mødet:

Du kan deltage i mødet hjemmefra på din pc, tablet eller smartphone. Det gør du via dette link: https://webinar.socialdemokratiet.dk/b/fle-e5u-nl5-tjp  

  • på linket, indtast dit navn, og så er du med. Du kan stille spørgsmål til kandidaterne undervejs i mødet, ved at bruge chatten.

Er dit styresystem eller din mobiltelefon meget gammel, kan systemet drille; men ellers fungerer det fint.

2.
Du kan også møde op i Auditoriet, Liljens Kvt. 2, Albertslund.

Vi sørger for håndsprit og god afstand mellem stolene. På grund af corona-situationen er der dog begrænsninger i, hvor mange vi må være i salen, og vi kan derfor blive nødt til at afvise nogen.

Derfor henstiller vi til dem, der allerede har stemt, at de deltager i mødet hjemmefra.

Vi håber på forståelse for, at vi har valgt denne måde at give alle medlemmer mulighed for at deltage i mødet og samtidig håndtere udfordringerne med Corona-situationen.

Thomas Bak

Der er brug for en stærk lokal stemme

For første gang i uendelige tider, har vi ikke et lokalt folketingsmedlem siddende på Christiansborg. Det er rigtig ærgerligt, da vi derved mister vigtig indflydelse, der i sidste ende kan ramme Høje-Taastrup og Albertslund hårdt.

Det håber jeg, at jeg kan være med til at ændre. Vi har brug for en stærk lokal stemme på Christiansborg, og jeg mener at mine 15 år i byrådet i Høje-Taastrup kommune, er en god ballast for kunne begå mig Folketinget. Jeg har været med til rigtig mange valgkampe, og vil i al beskeden mene, at jeg sammen med jer, kan "skrue" en fantastisk valgkampagne sammen.

Jeg er opvokset i Taastrup, og har tidligere arbejdet i Albertslund i 11 år. Det giver alt andet lige at stort netværk, jeg vil kunne drage nytte af, når jeg skal have mine budskaber ud. I sidste ende vil det hjælpe vores vælgere med at sætte krydset ved det rigtige parti, og ikke mindst, ved det rigtige navn ved Folketingsvalget i 2023. Venner - lad os sammen igen få en lokal kandidat på Christiansborg.

Thomas Bak
Byrådetsmedlem i Høje-Taastrup kommune for Socialdemokratiet

Nikolaj Kristian Carlsen

“Et nyt gen i folketinget"

Vil du dele din mening om min præsentation af hvorfor jeg gerne vil vælges som Taastrupkredsens folketingskandidat med mig?

En gang troede jeg, at jeg var en problematisk størrelse med Downs mosaik, der aldrig ville blive til noget. I dag er jeg glad for at være mig  - for det meste 😎😊

I dag er jeg kommunikationsmedarbejder i Røde Kors og med en cand.comm uddannelse fra RUC i bagagen. Jeg vil gerne give muligheden for at tage en uddannelse og finde sig et job videre til unge der tvivler på sig selv eller måske har et handicap. Derfor vil jeg gerne vælges som Taastrupskredsens folketingskandidat, så jeg kan kæmpe for at alle får en chance uanset deres odds.

Jeg skal have redigeret på nedenstående tekst, inden jeg sender den til S-posten. Det skal være en præsentation af, hvorfor jeg synes man skal stemme på mig. Jeg vil meget gerne høre din mening om teksten.

“Et nyt gen i folketinget"

Jeg vil kæmpe for at vi får reel ligestilling i Danmark for mennesker med handicap og for dem med en udfordret social baggrund indenfor uddannelse og på arbejdsmarkedet. Alle skal have en chance! Det har jeg selv fået. Jeg har downs mosaik syndrom, en lettere version af at være mongol og har en universitetsuddannelse. Jeg vil gerne give den chance videre så alle får reelle muligheder for at få en uddannelse og et job.

Jeg vil arbejde for, at vi får flere læger til Vestegnen - så alle får den sundhedshjælp de har brug for. Det er også ligestilling.

Det er en skandale at Jyllands togene ikke længere kører over Høje-Taastrup, ikke mindst fordi der ligger mange samfundsvigtige arbejdspladser i kommunen, og det generer pendlerne. Det skal vi have lavet om.

Jeg vil opfordre jer til at gøre mig til Taastrupkredsens folketingskandidat, så jeg kan være med til at forbedre vores velfærdssamfund, og så vi kan få gavn af at flere deltager. Så stem et nyt gen ind i folketinget.”

Jakob Thiemann

Kære socialdemokrat i Taastrupkredsen

Jeg stiller op som folketingskandidat, fordi jeg vil være med til at give danskerne trygheden tilbage. Dagpengesystemet skal genoprettes, og vi skal sikre, at alle igen føler de kan stole på det offentlige. Det kræver et solidarisk menneskesyn, og en vilje til at finde løsninger, så de brede skuldre bærer de store byrder.

Jeg har arbejdet for en international fagbevægelse i Schweiz, og jeg har set med egne øjne både de gode og dårlige sider af den verden, vi lever i idag. I 2004 arbejdede jeg for Mogens Lykketoft, og fandt ud af, at jeg deler mange af hans værdier, og hans internationale udsyn. Jeg har lavet kampagner for Poul Nyrup og Ritt Bjerregaard samt Jeppe Kofod i 2014, og var opstillet til Europaparlamentsvalget sidste år. I den forbindelse mødte jeg mange af kredsens medlemmer og politikere, og jeg er sikker på, at vi er et god match.

I mit civile liv er jeg gymnasielærer og underviser i historie og samfundsfag. Jeg er i dag kredsformand for 5. kreds Nørrebro, og kender derfor alt til integrationsproblemer og kommunalpolitik, men også til konsekvenserne af et offentligt system, der ikke respektere sine borgere. Jeg er 48 år, og bor i en andelslejlighed i København NV.

Gunvor Wibroe

Folketingskandidat til Taastrupkredsen

Jeg stiller op til posten som folketingskandidat for Taastrupkredsen, og vil derfor gerne fortælle lidt om, hvem jeg er, og hvad jeg står for.

Jeg er gift med Mads, mor til tre, formand for Tine Bryld Prisen og siden 2014 medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Jeg har bred politisk erfaring som ordfører for bl.a. by-, miljø-, klima-, børne- og socialområdet, og har i snart syv år knoklet for socialdemokratiske mærkesager i en ellers borgerlig kommune.

Mit motto er, at “de store skal passe på de små”, og det er mit kompas i forhold til alt mit politiske arbejde. Taastrupkredsen har stolte traditioner med at have en folketingskandidat på Christiansborg, og jeg vil knokle for at videreføre denne tradition. Jeg har allerede haft nogle gode snakke med flere medlemmer af Høje-Taastrup og Albertslund partiforeninger, der har givet mig masser af gode indspark med i min “politiske rygsæk”.

Tusind tak for det!

Er I interesserede i at vide mere om mig kan I både finde mig på facebook og på gunvorwibroe.dk

I er også velkomne til at skrive til mig på gwibroe@gmail.com

Jeg glæder mig til at møde jer, tale politik og høre om jeres hverdag og forventninger til en kommende kandidat.

 Kort om mig:
- Medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg
- Ordfører for By- og Miljøområdet, Socialområdet og Kultur- og Fritidsområdet
- Formand for Tine Bryld Prisen
- Formand for herberget Overførstergården
- Bestyrelsesmedlem i Reden København og KFUK’s Sociale Arbejde
- 18 års erhvervserfaring fra bl.a. Amnesty International og Folkekirkens Nødhjælp