Velfærd frem for prestigebyggerier

Baunevej, Taastrup.
Distributionskonsulent hos
Bladkompagniet. 49 år

Thomas har stærke rødder i Høje-Taastrup. Han er både opvokset, udannet og bosiddende i kommunen. Og så er han en af de mest erfarne byrådsmedlemmer.

Gennem 16 år har han utrætteligt arbejdet for at styrke vores fælles velfærdsinstitutioner. Fordi et stærkt velfærdssamfund ifølge Thomas både er et sikkerhedsnet, der kan gribe os, hvis vi bliver syge, arbejdsløse eller får brug for støtte i alderdommen. Men det er også en trampolin, der kan give ny flyvehøjde og muligheder for alle.

Konkret handler det for Thomas om, at vi fremadrettet sikrer tid til børnene i daginstitutionerne, to-voksen ordning på alle klassetrin i folkeskolen og flere plejeboliger.
Det handler om at prioritere klogt. Hvad er vigtigst? Dyre prestigeprojekter som det nye rådhus, der overskrider budgettet gang på gang. Eller skal vi styrke den nære velfærd med eksempelvis flere plejeboliger? Jeg er ikke i tvivl. Jeg vælger velfærd.

Børn og byråd tager meget tid. Men der er også tid til fodbold og fiskeri i fritiden. Han er dog ingen fisker på banen. Her går han under navnet bomber-Bak og er kendt for at spille hele holdet stærkt. Derudover serverer Thomas hvert år til påske en berømt gullasch-gryde med ekstra saft og kraft over bål.