Forside Nyheder Svend-Erik Hermansen er hædret med Ridderkorset
Svend-Erik Hermansen er hædret med Ridderkorset PDF Udskriv Email
Skrevet af PGH   

Foto KC Foto

Det har behaget hendes majestæt dronningen at tildele Svend-Erik Hermansen ridderkorset af Dannebrogsordenen”, som en anerkendelse for en lang karriere i Byrådet i Høje Taastrup. Sådan lød ordene, da Michael Ziegler overrakte Ridderkorset til Svend-Erik. Udover Svend-Erik modtog Laurids Christensen og Søren D. Sørensen tillige Ridderkorset. Michael Ziegler udtalte på Byrådsmødet, at det i sig selv er en ære at kunne overrække den fine orden, men at det hører til sjældenhederne, at man kan tildele hele tre ordener på samme tid til byrådsmedlemmer.

Svend-Erik skal nu i audiens hos dronningen for at takke for tildelingen og fik et godt råd med på vejen af Ziegler, idet han skulle huske at købe hvide handsker, hvilket hører sig til.

Partiforeningen ønsker Svend-Erik tillykke med tildelingen og håber på et fortsat godt politisk arbejde i Byrådet i de næste mange år.

Senest opdateret: Fredag, 05. februar 2010 18:13
 
 

Søg på hele sitet

Online

Vi har 3 gæster online