- af borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune.

Grundlovsmøde Højrupgård, Vallensbæk.

Grundloven markerede i 1849 opgøret med enevældens magtmonopol. Retten til at forsamle sig - retten til at ytre sig - retten til at stemme (ganske vist for få) blev indført. Først 50 år senere i 1901 fik vi demokrati med systemskiftet.

Vi er med rette stolte af vores politiske demokrati. Vi stemmer hvert 4 år til kommunal- og regionsrådsvalg. Og lidt oftere til Folketingsvalg. Kandidater og partier er på banen.

Og det fungerer. Når vel at mærke politikere og partier ærligt og redeligt lægger politikken og tilhørende forslag - frem. Til drøftelse og debat. Til beslutning.

Politiske beslutninger skal selvklart træffes med skyldig hensyntagen til, hvilket politisk flertal vælgerne har valgt. Men altid med hensyntagen til mindretallet.

Et demokrati kendes på, hvordan mindretallet behandles.

Vi kalder det "det samarbejdende folkestyre".

Siden 2001 er Danmark blevet ledet af en regering - et VKO-flertal - som på alle centrale punkter har valgt det samarbejdende folkestyre ryggen.

Metoden består af 2 elementer:

Man definerer konklusionen på et givet politisk forslag på forhånd. En konklusion man ved oppositionen er imod. Ikke desto mindre kræver VK-regeringen forhåndstilslutning fra oppositionen til konklusionen for overhovedet at ville forhandle.

Magtens arrogance erstatter dialog og lydhørhed.

Element nummer 2 er ansættelsen af en hærskare af spindoktorer, hvis opgave det er at plante regeringens version af politiken hos journalister og medier. Hvis opgave det er fordreje politiken til det spiselige.

Spin og løgn erstatter livsvigtig folkeoplysning.

Livsvigtig - for et aktivt og levende demokrati kræver borgere, der er oplyste, der er vidende, der er deltagende. Det er der mere end nogensinde brug for.

Også for de 20% af en ungdomsårgang, som aldrig får en uddannelse.

Desværre står vi med en ny tids enevælde - VK-regeringens magtarrogance tilsat et omfattende spin af fortielser om økonomi og politik.

Kombinerer man det med et globalt finansmarked, der allerhelst vil unddrage sig, en hver form for offentlig kontrol, så har man en cocktail, der truer demokratiet og velfærdssamfundet.

Liberal Alliances hovedsponsor - en bank - har de sidste uger kørt en omfattende kampagne, hvor banken prøver at forklare, hvad den laver. Det er svært gennemskueligt. Det var den type banker med valuta- og ejendomspekulationer som i 2008 trak tæppet væk under finansektoren.

4.200 mia kr - 4 x bruttonationalproduktet - måtte regeringen i 2008 stille i garanti en sen søndag aften for at banker og PBS-system åbnede mandag morgen.

Tæppet blev også trukket væk under velfærds-danmark:

På 2 år er bruttonationalproduktet faldet med 7%.
200.000 private arbejdspladser er forsvundet.
Arbejdsløsheden er på 7,9%.

Det har medført et mega-underskud på statsfinanserne. At gå fra +60 mia til minus 85 mia er dog noget af en præstation af finansminister, som vedvarende kritiserer kommunerne for ikke at holde budgetterne.

Det er alvorligt.

Tusindvis af familier rammes. Forældre mister deres job. Børnens børnehaver og skoler får ringere økonomi.

Ingen grundlov kan beskytte os mod økonomiske kriser i markedsøkonomien. Det kan et stærkt velfærds-samfund.

Vores velfærds-samfund fik et skud for boven i pinsen i år: Halvering af dagpengeperioden. Kraftige reduktion af børneckecken. Strafafgifter på borgere som ikke kan det danske sprog.

Regeringens spin-hold har opfundet begrebet "der er regning, der skal betales" som følge af finanskrisen.

Det er ikke rigtig:

VKO-regeringen har systematisk bevilliget mia-skattelser, som kunne være brugt til at konsolidere og styrke velfærdssamfundet - og ikke mindst det evne til modstå finansielle tilbageslag.

Som Politiken skrev i den forgangne uge:

Kære Lars Løkke, så vær dog ærligt.

"På baggrund af skatteministeriets tal er den klare konklusion altså, at behovet for store besparelser ene og alene kan tilskrives, at regeringen ikke har finansieret sine skattelettelser i hverken 2010, 2011, 2012 og 2013.
Eller for den sags skyld i 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019".

Så klar er konklusionen på et lille regnestykke i Politiken - skattelettelser for 31 mia er den direkte årsag til, at regeringen nu vil spare 24 mia.

Det er den regning for VKO-regeringens liberale tilbøjeligheder, som skal betales af:arbejdsløse, førtidspensionister, indvandrere og de fattigste mennesker i den 3.verden.

Da landets tidligere statsminister forlod landet skete det med en bemærkning om, at det var nødvendigt at opfinde en helt ny økonomisk teori for at forstå det økonomiske mirakel i Danmark.

Nej, Anders, det er ikke tilfældet.

Der er to veje:

Den liberalistiske vej
eller
velfærdsvejen.

Og velfærdsvejen er også den økonomiske grundlov, der sikrer børnefamilier, ældre og arbejdsløse - en fair hverdag - hver dag.

Der er kun to parter, der kan stå vagt om den grundlov:
Et stærkt socialdemokrati.
En stærk fagbevægelse.
Et stærkt samarbejde i Arbejderbevægelsen.

Når vi kommer i regering skal vi sige det som det er: vi skal arbejde mere, der er brug for at unge kommer hurtigere genne uddannelsessystemet - til gengæld får alle unge en uddannelse - vi skal have en ordentlig folkeskole - vi skal have et hospitalsvæsen i top.

Det kommer til at kræve knofedt af os alle - baseret på social retfærdighed. De bredeste skuldre må bære de tungeste byrder.

Så, kære Helle,

For det første: Sig det som det er.

Og vil du så ikke nok sørge for at blive statsminister i 2011, 2012 og 2013.

Og for den sags skyld i 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019?

Danmark har brug for et stærkt Socialdemokrati. Danmark har brug for Helle.

God grundlovsdag.